KOM GODT I GANG MED HAVEDAMMEN TIL DINE KOI KARPER

Når man har besluttet sig for at haven i fremtiden skal indeholde en havedam, så er der rigtig mange ting som man skal overveje f.eks.:

Placering og størrelse af havedammen er selvfølgelig vigtigst. Derefter skal der vælges filtertype, pumpetype, antal bunddræn, skimmerplacering, planter og ikke mindst hvor mange koi karper man kunne tænke sig at ende op med.

Det skulle jo gerne ende op med en perfekt hyggedam. Nedenfor gennemgår vi et typisk forløb ved etablering af havedammen.

Udgravning af havedam
Her er de indledende øvelser påbegyndt med udgravning.

Placering af havedammen er det første man bør tage stilling til.

Jeg syntes, at man bør placere havedammen så tæt, på hvor man normalt opholder sig i haven, og gerne sådan at havedammen kan nydes fra huset.

Havedammen bør placeres så den får minimum 6 timers sol om dagen, da dette er med til at give varme i bassinet, hvilket har betydning for væksten af havedammens koi karper. Solen er samtidig også vigtig for koierne, da det udløser D- vitamin, som hjælper på farver og sundhed.

Man skal også overveje om havedammen skal ligge nedgravet, eller med en forhøjet kant rundt over jord niveau. Det er ikke kun selve havedammen, som skal placeres. Der skal også tages højde for, at der i nærheden af dammen er plads til en filtergrav/ filteranlæg.

Havedam, bunddræn
Udgravningen af dammen er færdig, og der arbejdes med bunddrænet.

Størrelsen af havedammen eller måske snare bassinet, er selvfølgelig afhængig af placeringen.

Hvor meget plads er der fysisk til rådighed på det ønskede sted? Som hovedregel vil jeg altid anbefale at bassinet bliver så stort som muligt, inden for rimelighedens grænser. Alt for mange havedamsejere kommer ud for at de efter kort tid, ønsker at udvide havedammen, hvilket ikke er den billigste eller nemmeste løsning.

Som udgangspunkt er en dam på omkring de 20-25.000 l. en god størrelse. Der er god plads til koierne, og filteranlægget er til at komme i nærheden af for penge. Dermed ikke sagt at mindre damme ikke fungere, blot skal man huske på at det ikke er markant billigere at etablere en mindre havedam.

Årsagen er, at de fleste filter enheder, når vi taler bunddræn ikke findes i små billige udgaver, hvilket i virkeligheden betyder at man eks. benytter den samme sive/ tromle fra et bassin på 20-25.000 l. og ned til de mindre damme.
        
Bunddrænet leder vand op til filtret, og derved slipper man for at pumpen stopper til og ikke levere den mængde vand, som man forventede, med uklart vand til følge

Antallet af koier som man kunne tænke sig at have, skal selvfølgelig med i de indledende overvejelser. Det kan være svært at overskue, men hvis man syntes, at et bassin der vrimler med mange koier er flot, og det før eller siden skal blive sådan, ja så skal man ikke vælge det mindste filteranlæg.  Det er med andre ord vigtigt at filteranlægget både kan håndtere mængden af vand og koier, og derfor bør man vælge et anlæg som alene set ud fra vandmængden er i overkanten. Mere om valg af filter anlæg, lidt senere…

Når placering og størrelse er fastlagt, kan udgravning påbegyndes. Hvis det er muligt, vil jeg anbefale, at man få fat i en lille gravemaskine, da udgravning af eks. et bassin på 25.000 eller større godt kan mærkes i ryggen, samtidig med at det er vanskeligt at grave ned i en dybde på 1.50 m., og så smide jorden op på kanten.

Et godt koibassin skal som minimum være 1,5 meter dybt, men meget gerne dybere. Grunden til at vi ønsker et godt dybt bassin er, at vi på samme område kan have mere vand, og en stor vanddybde sikrer en mere stabil vandtemperatur. Derved undgår man store temperatursvingninger, som nemt kan give problemer i det tidlige forår, hvor dagtemperaturerne kan være høje, mens nætterne kan bliver kolde. Dette sammenholdt med at vores kære koi karper netop er kommet ud af en 5 måneders lang vinterperiode uden foder, og med et svagt immunforsvar, gør at disse temperatursvingninger kan blive det som får læsset til at vælte, og vi begynder at miste koier.

Havedam, støttekant
Støttekant etableres rundt om bassinet

Når bassinet er udgravet, og bunddræn og udløbsrør til filtergraven er etableret, så bygges støttekanten rundt om selv bassinet.

Denne kant skal sikre at bassinet ikke kan falde sammen, og samtidig sikre at kanten rundt er stabil og ikke giver efter når der eks. lægges sten rundt i bassin kanten. Støttekanten består af H-blokke med jern som fyldes med cement. Inden dugen ilægges fyldes kanten bag H-blokkene op, således at H-blokkant og jord har samme højde.

Vi lægger altid et lag (10mm) skumplastmateriale ud over H-blokkanten, for at beskytte gummifolien mod skarpe kanter og små sten.

Havedam, gullifolie, h-blokkant, stabil
Gummifolien er nu på plads, og man fornemmer den stabile H-blokkant på modsatte side.

Der skal i eksemplet efterfølgende bygges en terrasse på denne side, derfor er kanten her ikke færdiggjort. Selve vandspejlet vil, når bassinet er færdigt, være ca 20 cm over den kant som man ser på billedet. Det betyder at de sten som skal ligge rundt på den færdig kant, kommer til at ligge i vand, og gummidugen derfor ikke bliver synlige over vandspejlet.

Det endelige vandspejl over H-blokkanten, afgør sammen med de sten som skal benyttes, hvor H-blokkanten slutter i forhold til vandspejlet. Det skal forstås således: Hvis man benytter store sten vil der ofte være en større dybde imellem overkant på H-blokke og vandspejl, da det ser forkert ud hvis store sten ikke er ordentlige nede i vandet.

Hvis man ønsker at benytte forskellige størrelse sten kan man blot variere H-blokhøjden rundt i bassinet efter smag og behag. Man kan f.eks nogle steder i dammen have 2-3 blokke oven på hinanden og andre steder, kun en enkelt, hvor de større sten så skal ligge.  Hvis der benyttes meget store sten, vil jeg anbefale at der som minimum er 2 H-blokke under disse, for at sikre at de kan holde til belastningen.

En anden type kant kunne være med halve rundstokke (ikke trykimprægneret), hvor man så bygger en H-blokkant  helt op til vandspejlet, og her ligger en lægte af træ på ydersiden af gummifolien over vandspejlet, og denne bruges til at fæstne rundstokkene.

Rundstokke holder ca i 3 år, før skal de udskiftes, men dette er enkelt at gøre da man altid kan kommer til skruerne, idet de jo er over vandspejlet

Det svære ved at bygge et pænt bassin, handler næsten altid om, hvorvidt man får afsluttet med en pæn kant, som skjuler folien, og at kanten er stabil, så at den ikke efter nogle få år begynder at skride sammen.

Hvis bassinet nogen sinde skal tømmes, vil en god H-blokkant også være guld værd.

Havedam, vandspejl, sten
Her er de første sten så kommet på plads, og vandspejlet er blevet hævet op imod færdig højde

Et nyt bassin ser altid lidt råt ud indtil bevoksningen begynder af tage fat.

Her er et eksempel på samme kanttype, men her er bevoksningen begyndt at få fat. Vandfaldet er også langs siderne støttet af en betonkant.

Planter i selve bassinet vil jeg ikke anbefale, da disse med tiden kommer til at brede sig, hvis ikke som normalt at koi karperne begynder at æde dem. Husk på at koier fra naturens side er planteædere.

Hvis man ikke kan leve uden vandplanter i bassinet, bør de beskyttes imod koierne, enten ved at lave en kant af sten som forhindrer at koierne kan svømme ind til vand planterne, eller afskærme dem med et net.

Åkander skal selvfølgelig udsættes i bassinet, i ca 70cm’s dybde, og her er der ikke ret meget andet at gøre end at håbe koierne ikke fatter interesse, for gør de det, er åkanderne historie.

De fleste vandplanter kan dog lige så godt plantes uden for selve bassinet i spagnum, blot man sørger for at den holdes fugtig. Det kan let og enkelt gøres ved at bassindugen disse steder ligger en lille smule lavere, end på resten af kanten, således at de nærmest fungere som en slags små overløb.

Jeg må på det kraftigste advare imod at benytte Klyner til Kant, de misfarver vandet og efter max 2 år er det mest af klynen gået i opløsning og meget af den opløste klyne befinder sig nu i bunddrænet eller ovre i filterne. Klyners effekt på vandkvalitet er forsvindende lille.

Der findes i dag en masse vand pleje midler som er langt mere effektive end klyner, og de misfarver ikke vandet, som ellers bliver thefarvet af klynerne.

Aktive bakteria som hældes i bassinet, indeholder også lidt mælkesyre, som hjælper koier og filtersystemet med at fungere optimalt

Teknikken i Bassinet:

Som før omtalt, skal placeringen af den nye havedam eller bassin tage højde for at der i nærheden af den valgte placering, er fysisk plads til anlæggets filtergrav/ filterkælder.

Størrelsen af filtergraven bestemmes af hvilken type filter man ønsker at benytte. Nogle filtertyper skal stå i vandspejlsniveau, andre kan placeres hvor de ønskes uden at tage hensyn til vandspejlet.

Der findes 3 typer af det vi kunne kalde for indløbsfiltre, altså dem som modtager vandet direkte fra bunddrænet.

Det ældste system er et Vortexfilter, som arbejder ud fra det princip , at vandet kommer ind i siden af filtret  halvvejs nede, vandet rotere nu rundt og løber ud af toppen på Vortexfiltret.  Under den proces vil en del af det mekaniske snavs synke til bunds i filtret, men desværre kan Vortexfiltret ikke standse de mindre partikler, hvilket betyder at de efterfølgende filtre kræver mere rengøring.

Vortex filter, filtergrav, havedam
Filtergrav med Vortexfilter system, det grå rør i bunden af filtret er til udslamning

Det mest benyttede indløbsfilter i dag, er tromlefilteret, som kun tillader partikler som er mindre end 50 mikron at passere igennem risten og videre til det efterfølgende filter, hvilket betyder at systemet kræver mindre vedligehold end det før omtalte Vortexfilter. Filteret er automatisk og søger selv for rensning, og dette anlæg kræver derfor næsten ingen vedligehold.

Tromlefilter

Efter at vandet er blevet renset mekanisk, skal det nu renses biologisk, hvilket vil sige at vi skal have et sted hvor de nitrificerende bakterier kan opholde sig. Disse bakterier nedbryder blandt andet ammoniak og nitrit, som er et affaldsstof derm stammer fra koi karperne og den organiske nedbrydning, som til stadighed foregår i en havedam.

Også her er der flere muligheder, afhængig af det valgte forfilter. Hvis man vælger en løsning med Vortexindløbsfilteret , vil man typisk benytte et filter som indeholder filterbørster og japanmåtter, og hele filtret er nedgravet.

Det filtersystem kræver som før omtalt noget vedligehold, men kan samtidig levere perfekt vandkvalitet.

Fordel / ulemper: relativ billig i anskaffelse, fylder en del og kræver noget vedligehold.

Det mest benyttede “biofilter” i dag er den nye generation af Evolution E-mat filter. Disse installeres efter sivefilteret og tromlefilteret, og kan placeres som man ønsker det.

Evo 600, biofilter, havedam
Evo 600 med E mat set fra oven

Fordel / ulemper: kræver ikke meget plads, kan placeres hvor man ønsker det, men er lidt dyrere i anskaffelsespris.

Jeg vil altid anbefale at man tager kontakt til sin koi forhandler for en demo af de forskellige muligheder, før man bestemmer sig for en filterløsning. Her får man en god forklaring omkring valget af de forskellige filtre, da det ikke er muligt at skrive sig ud af denne del, idet der er mange faktorer som er afgørende for et korrekt valg.

Så er der også en man kan gå til, hvis ikke anlægget fungerer som oplyst 🙂

Pumper

Vandpumpen er hele anlæggets motor, og kører den ikke er der selvsagt ikke noget af alt det andet som virker!

Der findes i dag et utal af pumper på markedet, men den klart bedste og desværre også dyreste pumpe, er typen Red Devil. De koster spidsen af en jetjager, men investeringen kommer hurtig ind igen, grundet af ekstremt lavt strømforbrug

 

Red Devil pumper kan som næsten alle andre pumper justeres i flow, således at man har mulighed for at sænke vandmængden f.eks i de kolder mdr.

Så det er klart at Red Devil pumpen er dyrerer ved etablering, men allerede efter et par års drift er det en billigere løsning pga. de lave driftsomkostninger. Så det findes ikke meget bedre. Nok er der pumper på markedet som også bruger meget lidt strøm, men de løfter ikke ret godt, hvilket betyder at man ved det mindste modtryk mister meget vandflow, og de kan f.eks. slet ikke benyttes sammen med de moderne bead filter.

Luftpumper

I alle havedamme skal der installeres en luftpumpe som tilfører ilt til vandet. Størrelsen på denne er afhængig af vandmængden, filtertypen, og om der et vandfald i søen. Alt levende i dammen skal bruge ilt, og specielt koi kan ikke lide at iltmængden i dammen bliver for lav.

Koi vokser hurtigere og får et bedre immunforsvar, når der er rigeligt ilt i vandet , ca. 8mg ilt/l vand

Skimmer

I overkanten af bassinet bør man altid installere en overfladeskimmer, som konstant sørger for at holde overfladen ren for støv og blade.

Der findes flere typer på markedet. Nogle monteres i siden af bassinet andre skal installeres ude i selv søen, hvilket måske ikke er så pænt.

Man kan benytte skimmere som har en pumpe monteret, det er en enkelt måde at installere på, men koster i strøm og pumpen koster selvfølgelig ved anskaffelsen.

I vores verden er den bedste løsning at benytte en skimmer uden pumpe, og så lede vandet over i indløbsfiltret, så det løber ved egen kraft. Indløbet fra skimmeren må aldrig installeres sammen med bunddrænet, da der så ikke bliver noget “træk” fra skimmeren, da vandspejlet så er det samme som ude i søen.

Man kan med stor fordel lede vandet ind over risten hvis man benytter et sive filter. Dette vil sikre et stor flow fra skimmeren, da der her ingen vand er i enden af skimmerrøret, og skimmeren derfor har frit udløb ind i filtret.

Benytter man et Vortex eller tilsvarende filter, kan det være nødvendigt at installere indløbet fra skimmeren i et af de sidste kar, da der ellers ikke vil være stor nok forskel i vandspejlet, til at skimmeren selv kan løbe under princippet om forbundne kar.

havedam, koi karper, klart vand
Her er projektet så færdigt og det er tid til at nyde det, det hele handler om, nemlig klart vand og glade koi karper.
Her er de første indbyggere kommet på plads. Bemærk bunden som ligger 1,60 meter under overfladen.

Koier i dammen

Som jeg startede med at skrive, handler hele designet af anlægget om hvor mange koi man forestiller sig at have i bassinet. Dette er meget vigtig, da det er afgørende for den samlede vandmængde og filterkapacitet.

I starten er små koi sjældent et problem, men de har det jo med at vokse, så de i løbet af få år, måske har rundet de 60 cm.

Man siger i runde tal at man kan have en stor koi pr. kubikmeter vand (1000 liter) , hvilket er helt forsvarligt. Man kan have flere koi pr 1000 liter, hvis man har et godt filter, stort vandflow, og/eller vælge at installere et hjælpefilter, som feks. en bakki shower.

Her pumpes vandet ud i toppen i det grå spray rør, og så risler vandet ned over et media som kan indeholde meget store mængder af nitrificerende bakteria, som hjælper med at holde en perfekt vandkvalitet i bassinet, selv med mange koier.

Filteret virker også som et afgasningsfilter, hvor amonia og nitrater bliver afgasset til luften. Et stort vand fald kan også hjælpe på den proces.

Havedam, vandfald, vandløb
Et vandfald/ vandløb vi byggede i 2007, total længde ca 30 meter, billedet er er ca. taget midt i vandløbet.